Det kommer ikke som nogen overraskelse, at spilleaftener er populære. Der er nemlig ikke noget så hyggeligt som at samles med en flok venner og spille Partners, Cards Against Humanity, Ticket to Ride eller noget helt andet. Men det viser sig faktisk, at spil og quiz ikke bare er sjovt – det er også godt for din hjernes udvikling og opretholdelsen af en sund hjerne.
Hjernens celler er nemlig elastiske og denne form for plasticitet betyder, at man kan træne hjernen som en muskel og holde den smidig også selvom man bliver ældre. Her er et par gode grunde til, at du skal gøre spil og quiz til en regelmæssig del af dit liv – både til hverdag og til særlige lejligheder, hvor du samles med flere.
Det booster din sociale selvtillid
Når man spiller spil eller quiz sammen med andre enten på samme hold eller mod hinanden, så booster det følelsen af nærvær og sammenhold og det giver os en lykkefølelse. Sociale relationer er vigtige hele livet igennem – også som voksne – og spil giver os muligheden for at interagere med venner og familie i en uformel kontekst.
Venskaber giver os håb, får os til at leve længere og gør os mindre ensomme. Det er derfor vigtigt at holde fast i gode sociale relationer og det kan blandt andet gøres ved at arrangere regelmæssige spilleaftener.
Og her skal der ikke spares på udvalget af spil! Der kan nemlig både være brætspil og forskellige quizzer og her kan der gå favnes bredt. Gå til stålet med en geografiquiz eller måske en quiz om musik, der kan få dine venner op af stolen.
Der findes masser af forskellige spil
Spil behøver ikke altid være socialt for at have en positiv effekt og de behøver faktisk heller ikke altid være fysiske spil i form af for eksempel brætspil. Der er nemlig også mange gode spil på nettet og en bred variation af forskellige spil og mange forskellige nicher som for eksempel online poker.
Poker er også et spil, der er godt for hjernen, fordi det kræver meget koncentration og evnen til at tænke abstrakt og frem i tiden, så man kan forudse de næste træk. Der er forskellige platforme såsom PokerStars og lignende, der tilbyder man forskellige variationer af pokerspillet.
Ligeledes kan gaming i andre former også være gavnligt for din hjerne og der er faktisk undersøgelser, der viser, at gaming kan forbedre din hukommelse, din impulskontrol og din evne til at multitaske. Gaming er nemlig en stimulerende aktivitet, der muligvis kan forbedre dine kognitive funktioner.
Forbedr din evne til at tænke under pres
Spil og quiz holder din hjerne skarp ved at forbedre din evne til at tænke under pres. Uanset om det er et brætspil, et spil på computeren eller konsollen, eller en quiz, hvor der skal svares hurtigt, så skal du være i stand til at overskue en lang række forskellige muligheder og lynhurtigt handle derudfra.
Det vil sige, at hvis du regelmæssigt deltager i en eller flere af disse aktiviteter, så træner du altså din hjernes evne til at reagere hurtigere og være i stand til at kunne overskue flere løsningsmuligheder og korrekte eller ukorrekte svar og reagere prompte. Det er en evne, der direkte kan overføres til virkeligheden og som kan være ganske nyttig i din dagligdag.
Hold din hjerne smidig
Tidligere nævnte vi kort noget om hjernens plasticitet – det kaldes også neuroplasticitet og det er essentielt set hjernens evne til at forandre sig gennem livet. Forskellige ting og begivenheder kan påvirke hjernen og dens evne til at forandre sig og tilpasse sig, men gennem spil og quiz kan man ”tvinge” hjernen til at arbejde og så at sige holde sig i form.
Hjernen er ligesom en muskel og den skal bruges for at holde sig smidig og funktionel. Så derfor er det en virkelig god idé at blive ved med at træne den livet igennem. Det kan også være gennem kortspil, Sudoko eller lignende, bare så længe det er en aktivitet, der udfordrer din hjerne – og hvis det gøres i samspil med andre, så er det bare en øget bonus!
Der er dermed masser af gode grunde til at holde hjernen i gang og holde den smidig gennem forskellige spil og quiz. Hjernen er vores vigtigste del af kroppen og det er vigtigt, at den holdes i god form hele livet igennem.